Danskerne ligger i toppen blandt verdens største forbrugere af kaffe, og drikken er en velintegreret del af manges hverdag og sociale liv – fra cafébesøg til jobsamtaler og den perfekte opskrift på en rolig lørdag morgen. Men hvor dyrkes kaffe egentlig, og hvad kræver det? Læs med herunder.
Hvad kræver det at dyrke kaffe?
Vidste du, at der er noget der hedder “kaffebæltet“? Kaffebæltet refererer til det bælte der løber langs ækvator, som indrammer de områder og lande, hvor muligheden for at dyrke kaffe er bedst. De områder er Nord-, Mellem- og Sydamerika, Caribien, Afrika, Mellemøsten og Asien som har en blanding af kølige til varme tropiske klimaer. Det optimale kaffeklima handler, udover temperaturen, også om næringsrig jord samt et fåtal af plantesygdomme og skadedyr. Men kaffebæltet er sat under pres af klimaændringerne, og hvis jordens tempertur fortsætter med at stige vil det gøre det væsentlig sværere at dyrke kaffe for de lande der har den rette sammensætning af jord, vejr og klima.Hvad med selve kaffeplanten?
Hvis en kaffebønne ikke ristes, males og brygges på, er det en frøkapsel der kan sås og blive til en kaffeplante. Kaffeplanter er ganske dekorative, og relativt lette at finde i velassorterede supermarkeder og planteskoler. Det er ganske simpelt at gro sin egen kaffeplante, men at dyrke kaffeplanter med henblik på kaffeproduktion kræver både tid og dedikation. Alt afhængigt af hvilken kaffesort og hvor i verden man befinder sig, vil det tage cirka 3-4 år fra et kaffefrø sås til det bærer frugt i form af bær. Fra bærene kommer til syne på kaffeplanten til de er modne til at kunne høstes kan der går yderligere 1 år. Skal man opretholde en stabil kaffeproduktion, skal der altså mange planter til.Hvilket land laver mest kaffe?
De lande hvor der dyrkes mest kaffe på verdensplan er som følger:- Brasilien
- Vietnam
- Colombia
- Indonesien
- Etiopien